Sådan tjekker du en kilde
Kildekritik lyder som noget fra skolen, men det er bare en vane: at stille nogle få spørgsmål, før du tror på noget. Det tager ofte under et minut.
Start med afsenderen
Hvem har lavet indholdet? Et medie med en ansvarshavende redaktør, en myndighed, en forsker, en virksomhed, en interesseorganisation eller en anonym profil? Ingen af dem er automatisk troværdige eller utroværdige, men de har forskellige formål. En virksomhed vil sælge, en organisation vil påvirke, og et nyhedsmedie skal leve op til god presseskik.
Kan du ikke finde ud af, hvem der står bag, er det i sig selv et advarselstegn.
Læs på tværs, ikke kun ned
Den mest effektive metode er overraskende enkel: forlad siden. Åbn en ny fane, og søg på afsenderen og påstanden. Hvad siger andre om dem? Bringer flere uafhængige kilder det samme? Professionelle faktatjekkere arbejder sådan, fordi en side kan se troværdig ud indefra, selv om den ikke er det.
Find den første kilde
Mange historier er gengivelser af gengivelser. Hvis en artikel skriver "en ny undersøgelse viser", så prøv at finde selve undersøgelsen. Står der faktisk det, artiklen siger? Hvem har lavet den, og hvor mange deltog? Jo længere væk du er fra den første kilde, jo større er risikoen for, at noget er gået tabt eller blevet overdrevet.
Tjek datoen
Gamle historier dukker jævnligt op igen på sociale medier, som om de var nye. Se efter, hvornår noget er udgivet, og om der er sket noget siden. Et tal, der var rigtigt for fem år siden, er det måske ikke i dag.
Billeder og video
Et ægte billede kan bruges i en falsk sammenhæng: et foto fra én begivenhed deles som bevis for en anden. Brug en omvendt billedsøgning i din søgemaskine for at se, hvor billedet har været brugt før. Ved video kan du tage et skærmbillede af et enkelt billede og søge på det.
Billeder og stemmer kan også være skabt med kunstig intelligens. Fejl i hænder, tekst eller skygger kan afsløre dem, men værktøjerne bliver hele tiden bedre, så det sikreste er stadig at spørge: hvem har delt det først, og kan andre bekræfte det?
Læg mærke til dine egne følelser
Indhold, der gør dig vred, bange eller meget begejstret, bliver delt hurtigst. Det er ikke et tegn på, at det er forkert, men det er et godt tidspunkt at trække vejret og tjekke, før du trykker på del.
Hvis et medie har skrevet noget forkert
Kontakt først mediet, og bed om en rettelse. Danske medier, der er omfattet af medieansvarsloven, skal følge god presseskik, og du kan klage til Pressenævnet, hvis du mener, at mediet har brudt de presseetiske regler, eller hvis du er blevet omtalt forkert og vil have et genmæle.